Til firmaer – institutioner – grupper – teams
Vores koncept er ikke teambuilding i den forstand, som man normalt forstår ved teambuilding.
Mange har helt sikkert allerede en idé om, hvad teambuilding er! Mange tænker sikkert rollespil, pinlige situationer, tvungne samarbejdsøvelser – måske med tilhørende videooptagelser og til sidst en kedelig evalueringsøvelse.
På en GeoHunting tur er det mere en Walk, Talk, Think and have Fun – oplevelse. Et naturligt samarbejde, som ikke er forceret eller ubehageligt.
På en vandretur får vi boostet vores energi og humør. Hvis man er rigtig tilstede på en vandretur, er det virkelig givende for de personer, man taler og går med – og selvfølgelig også for en selv. Den fysiske aktivitet får en til at slappe af, og man øger nærværet her og nu.
Vores evne til at være i kontakt med hinanden afhænger jo af den tid, vi er sammen. Ved at gå en tur sammen får vi et samvær, hvor der ikke er andre ting der trækker på vores fokus og opmærksomhed. Det giver pote og helt sikkert gode grin.
Man bliver ledt rundt ved hjælp af koder og sjove spor, som skal løses i hold af 4-6 personer. Holdene kan evt. sendes afsted med ca. 7 min. interval.
Når I kommer hjem igen, vil I ikke bare været beriget med frisk luft og motion, men også skønne indtryk, oplevelser og ny viden om det specifikke sted.
Vi har på nuværende tidspunkt udviklet følgende vandreture, som kan bruges til virksomheder i forbindelse med eftermiddagsmøder, teambuilding og Walk and Talk.
Pris pr. tur/pose kr. 400,00 kr. + 25% moms. (4-6 pers. pr. tur).
Højby
Jagten på det smukke Højby
Vi har udviklet en vandretur i den skønne natur omkring Højby-området. I vil blive præsenteret for den drabelige historie, der udspillede sig i Højby Kirke, og I kommer rundt til forskellige seværdigheder, og bliver i den forbindelse klogere omkring historien om Byen mellem Høje. I bliver ledt rundt ved hjælp af koder og sjove spor, som I skal løse i hold af 4-6 personer. Turen tager ca. 3 timer og er ca. 8 km lang.
Denne tur kan ikke cykles, men der kan evt. være brug for personer til at sende folk afsted eller til et pitstop undervejs.
Aftensmaden kan evt. indtages på Cafe Solvognen, eller man kan afhente en picnickurv og nyde den, hvor man har lyst. Det kan også bare være en kop kaffe og kage. https://www.facebook.com/cafesolvogn/
Nykøbing Sj.
Jagten på bæredygtighed i Nykøbing Sj.
I bliver ledt rundt via spor, gåder og små udfordringer på en rute omkring Nykøbing Sjælland by. Ruten er ca. 8 km lang, og turen kan tages til fods eller på cykel. Undervejs vil I skulle skabe jeres egen energi, I vil opdage nye naturfænomener, og I vil desuden høre en makaber historie, som absolut ikke er for sarte sjæle.
Skov, vand, by, kunst – I kommer rundt om det hele.
Dette er en meget underholdende tur, hvor hjernecellerne virkelig kommer på prøve. Man bliver klogere på emnet bæredygtighed, og kommer samtidig rundt til nogle af Nykøbings fine seværdigheder. I bliver ledt rundt ved hjælp af koder og sjove spor, som I skal løse i hold af 4-6 personer.
Turen tager ca. 3 timer og er ca. 8 km lang. Denne tur kan evt. cykles, men er der medarbejdere, der ikke har mulighed for hverken at cykle eller vandre, kan der evt. være brug for personer til at sende folk afsted eller til et pitstop undervejs.
Aftensmaden kan evt. indtages i Teater Caféen, eller man kan afhente en picnickurv og nyde den, hvor man har lyst. Det kan også bare være en kop kaffe og kage. https://www.odsherredteater.dk/teatercafeen/
Rørvig
I samarbejde med Rørvig Centret i Rørvig har vi udviklet 2 vandreture, der kan bruges som et lille break i forbindelse med konferencer på Centret. Disse ture er omkring 4 km lange og tager ca. 2 timer. Max 6 personer pr. pose/tur.
De kan desuden bruges som en samarbejdsøvelse, med indlagt frisk luft.
Jagten på Rørvigs huse
På denne spændende jagt får I historien omkring flere forskellige bygninger i Rørvig. I får set den storstilede renovering af Rørvig Mølle, det ældste hus i Rørvig, m.m. I kommer ud på en smuk vandretur, og en del af jagten går via en sti langs fjorden. Spor og sjove koder hjælper jer på vej rundt.
Jagten på Rørvigs Historie
På denne utroligt smukke og spændende jagt får I historien om, hvorledes Rørvig by blev til. Om den smukke natur der er opstået gennem tiderne her i Rørvig – og om vikingerne. I kommer på en vandretur langs den smukke sti ved fjorden. Spor og sjove koder hjælper jer på vej rundt.
Stedspecifikke oplevelsesjagter
GeoHunting udvikler stedspecifikke oplevelsesjagter for børn og voksne. Når I er på jagt, får I flere timers samvær med underholdning og læring – helt uden brug af mobiltelefon. I nogle timer jagter I sammen en historie, der bringer jer rundt i området. Nogle gennemfører jagten på cykel, andre til fods, og andre tager bilen til hjælp til de længste jagter. Jagternes spor, gåder og udfordringer kan tilpasses forskellige aldersgrupper.
Hvis vores koncept har fanget jeres interesse, kan vi udvikle en vandretur på 3-4 km, præcis i jeres område. Det kan være en ekstra oplevelse for gæsterne på jeres konferencecenter, hotel, gods eller lignede. En jagt med ca. 5 poster tager omkring 3 måneder at udvikle. Så tøv ikke med at kontakte os på Info@geohunting.dk eller ring tlf. 9380 3086